Fabriksgaarden

Liebhaveri med en spændende historie, beliggende i Aalborg Kommune

Fotos udendørs     Fotos indendørs     Plantegning     Læs historien

Herskabelig liebhaverejendom beliggende kun 18 km. fra Aalborg centrum. Ejendommen ligger i en ca. 15.000 m2 stor park omkranset af voldgrave, centralt og idyllisk beliggende i mindre by, tæt på skole, kirke og dagligvarer.

 

Boligen er på 373 m2 og oprindelig opført i 1710. Totalrenoveret sidst i 1980'erne, hvor kun ydermurene var tilbage. Stueplan indrettet med 3 stuer en suite med stuklofter og franske døre, hall, køkken med udgang til terrasse, soveværelse med eget badeværelse, 2 værelser, gæstebadeværelse, grovkøkken og baggang. 1. sal er indrettet med alrum/repos, 3 værelser samt badeværelse.

 

Boligen opvarmes med stokerfyr eller naturgas efter ønske.

 

Til ejendommen hører, fyrrum, opvarmet værksted og 2 garager.

 

Boligen vil være velegnet til liberalt erhverv, men selvfølgelig også til familien der ønsker meget plads i smukke og præsentable omgivelser.

 

For hesteinteresserede er der er mulighed for tilkøb af jord med hestestald, udendørs ridebane, udlejningsbolig/ kontor på 130m2.

 

En sjælden udbudt ejendom med mange anvendelsesmuligheder.